10 must-haves for enhver haveejer

Når man for første gang køber eller lejer et hus eller en lejlighed, hvor der hører en have til, kan det godt komme bag på nogen, hvor mange haveredskaber og – grej man egentlig har brug for. Der er selvfølgelig langt færre ting at have styr på, hvis man blot har en simpel græsplæne. De fleste har dog alligevel lige et par bede, træer eller buske ud over græsplænen. Hvis det er første gang man er haveejer, er det godt at danne sig et overblik over, hvad det er, man kommer til at få brug for.

Godt begyndt er halvt fuldendt

Først og fremmest er man kommet godt fra start, hvis man anskaffer sig en form for plæneklipper. Selv den tidligere nævnte asketiske haveejer har brug for at kunne slå græsset. Om man vælge en elektrisk eller benzindreven model er op til ens temperament og pengepung, men der findes et utal af forskellige modeller at vælge i mellem. Her er det fornuftigt at sammenligne de forskellige, før man køber en plæneklipper, så mange er sikker på, at ens eget behov og plæneklipperens egenskaber stemmer overens med hinanden. En trillebør er ligeledes uundværlig. Ved ethvert fremtidigt haveprojekt, hvor der skal graves og fjernes jord, beskæres og fjernes grene eller anden form for haveaffald, er det essentielt at have en trillebør at flytte materialerne i. Her er det vigtigste, at trillebørens størrelse passer til det, den skal kunne transportere. Selv en gammel rusten trillebør kan i princippet klare opgaven fint, så længe hjulet stadig kan dreje rundt. Dernæst er det også en god start at anskaffe sig nogle havehandsker, da havearbejde ellers let slider på hænderne. Derudover er redskaber som en spade, en hakke og en rive essentielle og alsidige værktøjer, man er nødt til at have stående i sit haveskur. Her slutter listen for dem, der har et minimalt

Næste skridt for de mere avancerede

Når først man har sit basale værktøj og redskaber på plads, kan man begynde at se sig om efter de mere arbejdsforsødende værktøjer i stedet for de grundlæggende arbejdsfornødenheder. Her er redskaber som en grensaks og en beskærersaks gode investeringer. Med de to slags sakse kan man så let som ingenting sørge for at beskære træer, buske, blomster og andre former for planter. Har man en hæk eller et andet behov for at kunne trimme beplantning på en mere præcis måde, er det helt bestemt værd også at overveje at anskaffe sig en hækkeklipper. Hækkeklippere findes der (ligesom plæneklipperne) et enormt stort udvalg indenfor, og det er derfor en god idé at orientere sig om flere forskellige modeller, før man gør sit køb. For eksempel kan man søge på ”hækkeklipper test” på nettet og allerede let begynde at danne sig et overblik. Slutteligt findes der i den lidt mere luksuriøse ende af must-have-skalaen en ukrudtsbrænder. Dette redskab er ideelt til ham eller hende, der hverken gider at kigge på eller at fjerne ukrudt. En ukrudtsbrænder brænder (som navnet antyder) problemplanterne væk, som man ellers ville have været nødt til at luge væk. Med denne liste burde enhver ny haveejer være klar til at lade de grønne fingre få jord under neglene!

Ad Widget

Recommended For You

About the Author: Redaktionen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *