Sådan får du en lejebolig tæt på København

København

Man skal ikke have brugt meget tid på at undersøge det københavnske boligmarked for at have opdaget, at det er mere end bare en anelse udfordrende at finde en lejebolig i landets hovedstad. Har man ikke stået på venteliste i årevis, kan det ganske enkelte forekomme umuligt at få fingrene i en lejebolig med et københavnsk postnummer. Men har du overvejet i stedet at finde en lejebolig på Københavns Vestegn, hvor mulighederne for at finde en bolig er bedre, og hvor du samtidig får en oplevelse af at bo tæt på København?

Tæt på by, langt fra larm

Lejeboliger på Vestegnen er inden for de seneste år blevet meget populære. Det skyldes, at Vestegnen for manges vedkommende er en mere realistisk mulighed for at komme til at bo tæt på København – også til en mere pris, men også at Vestegnen giver mulighed for at få en unik kombination af det travle og hektiske byliv, der præger hovedstaden og de mere rolige og naturrige omgivelser på Vestegnen. Vælger du eksempelvis en Lejebolig Glostrup, får du en transporttid på knapt en halv time til indre by i bil og tyve minutter med det offentlige. Med andre ord får du en bolig tæt på by, men som regel til en billigere pris, mere rolige omgivelser og typisk også et mere tilgængeligt boligmarked. Selvom situationen på det Københavnske boligmarked uundgåeligt har smittet af på hele hovedstadens omegn, er det nemlig stadig nemmere at finde en lejebolig på Vestegnen end i indre by. Derfor kan en lejebolig i Glostrup være en mere realistisk (og mere budgetvenligt) valg end en lejebolig i et af Københavns brokvarterer.

Tættere på byen – fx lejlighed i Valby

Er Glostrup og Vestegnen i sin helhed for langt fra København til din smag, men vil du gerne kunne nyde godt af følelsen med ganske kort transporttid til indre by, men mere rolige omgivelser omkring dit hjem, kan et sted som Valby være et godt sted at bosætte sig. Selvom Valby er mere præget af en bylivsstemning end eksempelvis Glostrup, får du stadig her mulighed for at forlade den allerværste travlhed fra tid til anden.

Den pressede københavnske boligsituation har dog smittet af til sine omgivelser, hvilket gør, at det også kan være svært eksempelvis at finde en lejlighed i Valby. Det betyder dog ikke, at det er umuligt og med lidt viljestyrke og den rigtige fremgangsmåde, kan det meste lade sig gøre.

Led på Facebook

På Facebook findes en række sider og grupper, hvis formål er at hjælpe deres medlemmer til at finde en lejebolig i bestemte dele af Danmark. Er du på udkig efter en lejebolig i København eller omegn, kan disse grupper af og til være til stor hjælp. Her kan du holde dig opdateret så snart en ny bolig bliver ledig. Når boligmarkedet ser ud, som det gør, er det dog ofte et spørgsmål om at slå til, så snart muligheden er der, da lejligheder i disse områder som regel ikke står ledige længe.

Ad Widget

Recommended For You

About the Author: Redaktionen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *