Ligesom næsten alt andet, bliver også hørelsen dårligere med alderen. Det kaldes for aldersrelateret høretab. Det karakteristiske for denne slags naturligt høretab er at hørelsen over hele spektret langsomt bliver dårligere.
Men der findes også mange andre former for høretab. De kan ramme alle og i alle aldre.
Her de nogle af de hyppigste årsager der kan medføre dårlig hørelse, eller endda døvhed:
- Arveligt høretab – problemet ligger i generne. Højst sandsynligvis har en af dine forældre eller bedsteforældre det også. Men det kan også springe et par generationer over
- Støjskader – årsagen er højt støj over længere perioder. Fx et arbejde med støjende maskiner eller høj musik. Det rammer fx rigtigt mange rockmusikere, men også folk der opholder sig meget på diskoteker. Støjniveauet på nutidens diskoteker er absolut ødelæggende for hørelsen.
- Spontant høretab – årsagerne er stort set ukendte. Det sker ganske pludseligt og ud af det blå, hørelsen svigter over nat. Graden af høretabet kan variere. Det sker sjældent at hørelsen kommer tilbage igen.
- Sygdomme – der findes både bakterieinfektioner og vira der kan angribe og delvist eller helt ødelægge hørenerven. En tumor kan også medføre høretab.
- Fysiske skader – hoved traumer fx ved bilulykker eller et cykelstyrt kan også resultere i tab af hørelsen. Nogle gange midlertidigt, andre gange permanent.
Verden bliver ikke stille pga. høretab, tværtimod
Et meget kedeligt fænomen der ledsager de fleste slags høretab, er tinnitus. Også årsagerne til tinnitus fortaber sig i tågen. Der bliver spekuleret meget og Internettet myldrer med mirakelkure. Fra de mest absurde selvbehandlinger som fx rytmisk banken på ørene til magiske lyde og trylledrikke.
Glem det. Det eneste du kan være sikker på er, at ethvert løfte om helbredelse fra tinnitus er det rene fup.
Men tinnitus er ganske alvorligt. Det er ikke i sig selv livstruende eller skadeligt, men det kan drive folk til vanvid eller endda selvmord. Det kan være ekstrem høje og skingre lyde som ikke synes at være fra denne verden. Det kan lyde som tandlægebor eller som en tsunami der nærmer sig kysten, og alt imellem de to ekstremer. Tinnitus kan vare nonstop i flere dage. Og lige så pludseligt er det væk igen. Men det dukker altid op på ny.
Meditation synes at hjælpe bedst. Det giver dig evnen at ignorere tinnitus. At lytte til musik kan ikke stoppe det, men det kan også aflede opmærksomheden så du ikke lægger mærke til det.
Hvad kan du gøre ved høretab?
Mht. høretab så er det eneste du kan gøre at få hørelsen undersøgt. Så vil det vise sig hvilken slags høreapparat der bedst kan hjælpe dig.
De fleste slags høretab kan kompenseres for igennem høreapparater. Der findes flere virksomheder i Danmark der producerer topkvalitets høreapparater. En af dem er Oticon. På Oticon webshop kan du se deres store udvalg af høreapparater.
Om du kan få Oticon høreapparater gratis igennem sygesikringen afhænger af de gældende aftaler med sundhedsstyrelsen. Men du kan altid bruge det statslige tilskud til selv at finde et høreapparat, fx på Oticons webshop.
Den mest radikale løsning er et cochleart implantat. Det er en kunstig øresnegl som bliver indopereret i knoglerne bag øret. Det kan hjælpe når dit høretab er så alvorligt at et høreapparat ikke kan kompensere for det.