Ahh Tyskland. Det store land syd for grænsen, vores nabo på godt og ondt, og vores største handelspartner. Men der er faktisk ikke så mange danskere der tager på ferie i Tyskland. Hvis vi skal ud at stå på ski vil vi som regel hellere nordpå, til Sverige eller Norge. Og hvis vi vil ned at have noget sol så kommer vi måske til Tyskland – men kun som mellemstation på vej til de varmere himmelstrøg som Frankrig, Spanien og Italien – ja nogle kører endda hele Tyskland igennem på en enkelt dag, helt uden at holde de store pauser.
Så er der storbyferier, og her kan Tyskland også være lidt med, for det er faktisk ret populært at besøge Berlin for tiden, specielt for de lidt unge og hippe. Men ellers er det klassikerne som London, Paris, New York med videre der trækker de store turistgrupper.
Men det er faktisk synd, for Tyskland har rigtig meget mere at byde på end store motorveje og billige sodavand. Derfor får du her et bud på hvilke tre byer du bare Må besøge hvis du skal på ferie Tyskland – og også selvom du er på vej længere sydpå, så bør du gøre dig selv den tjeneste lige at køre indenom i hvert fald en af dem.
Berlin
Berlin er Tysklands hovedstad og har været det siden genforeningen for små 25 år siden. Det er en fantastisk spændende by uanset om man er interesseret i historie, hippe kvarterer, elektronisk musik eller arkitektur. For de historieinteresserede er Berlin fuldt af spændende museer der fortæller om både kunst og des lige, men særligt om perioden omkring anden verdenskrig og den kolde krig, og Berlinmurens fald.
For dem der godt kan lide at være lidt hipster byder Berlin på smarte cafeer, kæmpe genbrugsmarkeder og små hyggelige kvarterer. Berlin er altid et besøg værd!
Koeln
Hvis du skal til Frankrig, Holland eller Belgien bør du se om du ikke kan få mulighed for at slå indenom den flotte by Koeln (også kendt som Cologne på fransk). Byen ligger tæt på grænsen til Frankrig, og har også flere gange skiftet hænder mellem de to lande.
Byen har derfor masser af charme og spændende historiske ting man kan kigge på. Særligt Koelner Dom, byens store katedral er fantastisk smuk at kigge på og er en oplevelse der sætter sig.
Muenchen
Hvis du skal sydpå bør du overveje om ikke du kan tage en overnatning eller to i Muenchen. Byen er hovedstad i delstaten Bayern og er en sjov blanding af det lidt mere sydlige katolske og østrigske, og det lidt mere nordlige, ordentlige tyske.
Muenchen er hjemby for flere store bilfabrikker, og så selvfølgelig også for fodboldholdet Bayern Muenchen som er det største fodboldhold i Bundesligaen og ofte vinder pokalen.
I Muenchen får du både histore, flotte bygninger, spændende museer og en god atmosfære. Besøge den enten på vejen eller brug en hel uge dernede – det kan man sagtens få til at gå, og få en rigtig god oplevelse samtidig.
Her fik du så et par bud på hvilke byer der kunne være spændende at besøge, enten som en del af en tur hvor man alligevel skal sydpå eller som en hel ferie i sig selv.
Der er dog masser af masser af spændende byer i Tyskland som er et besøg værd, så du skal ikke lade dig begrænse af denne liste, men se den som inspiration.
Vælger du at besøge en af byerne her, så del gerne dit feriebillede med os her på siden – det kunne være sjovt at se hvordan det ser ud, og hvad vi har været med til at inspirere. God ferie.