Christian var i en alder af 42 år lige kommet ud af et hårdt sygdomsforløb, som betød, at hans fysiske tilstand stod meget ilde til. Han var derfor i gang med genoptræning, så han kunne komme tilbage til sin tidligere form, hvor han var et fysisk pragteksemplar med henvisning til hans fysiske tilstand og formåen. Christian holdte meget af at løbe maraton, som han gjorde sammen med sin kone, da de begge havde en stor passion for løb. Christian havde løbet 29 maratons i løbet af hans liv, men oven i dette havde han også klaret flere triatlons. Christian brændte derfor for at komme i gang med at løbe igen, og lægerne havde sagt, at han nok skulle komme til at løbe igen, men at det ville tage noget tid. Han var sygdomsfri, og det var bare et spørgsmål om tid før han ville være klar til at løbe igen, dog skulle han i starten igennem lægernes genoptræningsprogram. Efter dette ville han skulle fortsætte sin træning derhjemme, hvor han selv kunne bestemme intensitetsniveauet, som i vid udstrækning ville have indflydelse på, hvornår han ville være klar til at løbe maratons igen.
En hård kamp for at nå tilbage
Efter nogle måneders genoptræning kunne Christian tage hjem, hvor han skulle fortsætte træningen selv med lægens planer, men ud over dette måtte han gerne gøre noget ekstra, hvis han havde energien til det.
Christian kunne i starten kun holde til lægens anbefalinger, som skyldes hans fysiske form stadig var et godt stykke under hans normale standard, og vejen til hans maraton syntes altså lang. Christian vidste godt, at hvis han skulle komme igennem den indledende træning hurtigt, måtte han yde 110%. Han fandt derfor sit udstyr frem fra tiderne, hvor han var i perfekt fysisk form. Dette inkluderede både de støvede løbesko, det henlagte løbetøj, hans pulsur osv. Hver dag efter afslutningen på lægernes genoptræningsprogram, tvang han sig selv til at gå nogle små ture, hvor han holdte øje med sin puls, som hurtigt steg. Han vidste dog godt, at dette var grundet hans nuværende form. M.a.o så guidede pulsuret ham til en bedre træning.
Christian havde ikke mere energi efter aftensmaden på de dage, hvor han var fysisk aktiv ud over lægernes genoptræningsprogram. Han valgte dog alligevel at køre på, så han fortsatte med de improviserede gåture, som han dog varierede med ture på hans mountainbike og ture i svømmehallen, samtidig med at det lokale fitnesscenter også blev sporadisk besøgt.
Pulsuret guidede Christian
Christian vidste fra tiden hvor hans aktive tid, at hvis hans puls lå på 80% af makspulsen, ville han yde tilpas meget til at hans kondition på sigt også ville blive forbedret. Han havde derfor altid sit pulsur på, når han skulle lave nogen form for fysisk aktivitet, så han kunne følge med og se om han pressede sig selv nok. Du kan forresten finde en oversigt over de bedste pulsure på Pulsur-test.dk. Denne vinkel, som Christian havde valgt at gribe genoptræningen an på, virkede bedre end forventet, og han begyndte at kunne løbe længere og gå længere ture, samt svømme og cykle lange distancer. Han var stadig langt fra sin tidligere form, men han nærmede sig med hastige skridt, og efter et år lykkedes det ham at gennemføre et halvmaraton, hvor hans kone løb med som en moralsk opbakning.
Dette gav Christian blod på tanden, og et halvt år efter halvmaratonet formåede han endelig at gennemføre et maraton igen i en alder af nu 43 år. Christian var lykkelig, særligt da han nu havde rundet maraton nummer 30. Under hele forløbet holdte han skarpt øje med sin puls, så han ikke løb over evne. Christian var stadig ikke i samme fysiske form, men hans kondition var nu over gennemsnittet, som betød, at han nogenlunde kunne følge med hans kone igen, og at de nu kunne udøve deres fælles passion, som de altid havde gjort det.
